Svanhild
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
1.utg: [1]v
Svanhild.
Gjæster og Familier, som gratulerer.
Scenen forestiller en smuk 
Have med uregel-
mæssige men smagfulde Anlæg; i Baggrunden
skraaner den ned mod Søen, som skimtes
tilligemed Øerne. Tilvenstre for Tilskuerne og
noget tilbage paa Scenen sees lidt af Hovedbyg-
ningen med enVeranda; tilhøire i Forgrun-
den etaabent Lysthus med Bord og Havestole.
Have med uregel-
mæssige men smagfulde Anlæg; i Baggrunden
skraaner den ned mod Søen, som skimtes
tilligemed Øerne. Tilvenstre for Tilskuerne og
noget tilbage paa Scenen sees lidt af Hovedbyg-
ningen med en
Veranda; tilhøire i Forgrun-
den et
aabent Lysthus med Bord og Havestole.1ste Scene.
Naar Tæppet gaar op sidder Fru Halm, Sofie
og Frøken Lærke paa Verandaen, de to Første med
Haandarbeide, den sidste med en Bog. I
Lysthuset sees Falk, Johan, Fladland, Guld-
stad og Pasop om Bordet hvorpaaPunsch{ o<...>
}
bolle
og Glasse. Svanhild sidder i Baggrunden ved Vandet.
og Frøken Lærke paa Verandaen, de to Første med
Haandarbeide, den sidste med en Bog. I
Lysthuset sees Falk, Johan, Fladland, Guld-
stad og Pasop om Bordet hvorpaa
Punsch{ o<...>
}
bolle
og Glasse. Svanhild sidder i Baggrunden ved Vandet.
(reiser sig med hævet Glas
og synger:)
og synger:)
Chor af Herrerne
.Lad den saa langs alle Bakker
o. s. v. o. s. v.
Falk
.Chor af Herrerne
.Glade Broder! Fuglestemmen
o. s. v. o. s. v.
Falk
Chor af Herrerne
.Husk Moralen: «Tiden rinder»
o. s. v. o. s. v.
.HIS: 16
FalkChor af Herrerne
.Jeg nød Blomsten; lidt det siger
o. s. v. o. s. v.
HIS: 17
Frøken LærkeMen, undskyld, Hr. Falk, – jeg synes ikke De har lagt
Poesi nok ind i det sidste Vers.
Poesi nok ind i det sidste Vers.
Guldstad
.Falk
.
(drikker igjen.)
(med et tindrende Øiekast til Fladland.)
HIS: 18
SofieAa, det kan jeg {o}saa godt forstaa!
Pasop
.
(forklarende til Guldstad.)
Frøken Lærke
.
(til Falk.)
Vi faar vel ellers snart see noget større Arbeide
fra dem, for de skriver vel flittigt herude.
fra dem, for de skriver vel flittigt herude.
(smilende.)
HIS: 19
Fru HalmFalk
.Hvad skulde jeg kunde skrive om her, hvor jeg
Intet savner?
Intet savner?
Trang skaber Digte o. s. v
]
Falk
.
.HIS: 20
Frøken LærkeGud, hvor kan de sige sligt!
Guldstad
.Pasop
.
(som imidlertid har nærmet sig.)
HIS: 21
SvanhildTil Straf skal jeg bede Vorherre om en stor Sorg til
Dem fordi De taler saa stygt.
Dem fordi De taler saa stygt.
Falk
.Svanhild
.Hvilke Forfædre?
Falk
.Svanhild
.Aa, altid gjør De Nar – (hun fjerner sig.)
Fru Halm
.Aldrig kan han lade det stakkels Barn være
i Fred.
i Fred.
Sofie
.Og hun gjør ham dog aldrig noget Ondt.
.HIS: 22
FalkSvanhild
.Det kan ogsaa være det samme.
Fru Halm
.
(reiser sig.)
Men jeg tænker det er snart paa Tiden at
see efter vore Gjæster Fremmede.
see efter vore Gjæster Fremmede.
Johan
.
˹
˺
Fladm
Ja, veed du ikke det?
˹
˺
du husker han er valgt paa Storthinget og
saa kommer denogle Maaneder iforveien
Pasop
du husker han er valgt paa Storthinget og
saa kommer de
nogle Maaneder iforveien
HIS: 23
for at more sig lidt.
˹
˺
Fruen
Det er hos ham Svan-
hild har været et Par Aar, og derfor tager
han ind her.
hild har været et Par Aar, og derfor tager
han ind her.
Falk
.Falk
.Og det Bedste Du nogensinde har skrevet.
Pasop
.Det vil jeg just ikke sige; den rette Modenhed
kom først siden. Men det var ogsaa en Tid
som Folk kunde skrive i, den var ganske
anderledes righoldig, mere poetisk end de
senere Aar; Gudbevares, jeg husker det saa
godt, det var dengang jeg begyndte at blive
forelsket i min nuværende Kjæreste.
kom først siden. Men det var ogsaa en Tid
som Folk kunde skrive i, den var ganske
anderledes righoldig, mere poetisk end de
senere Aar; Gudbevares, jeg husker det saa
godt, det var dengang jeg begyndte at blive
forelsket i min nuværende Kjæreste.
.HIS: 24
FalkNuværende? Har du da før –?
Pasop
.Aa nei, Snak; jeg mener hun, som nu er
bleven min Kjæreste. Nei, det kan jeg sige
mig fri for; jeg har aldrig været hverken for-
elsket eller forlovet mere end den ene Gang.
bleven min Kjæreste. Nei, det kan jeg sige
mig fri for; jeg har aldrig været hverken for-
elsket eller forlovet mere end den ene Gang.
Pasop
.Ja, det er saagud sandt. Hans Kone –
Guldstad
.
.HIS: 25
FladlandDet er nu noget plat fremstillet. Der var virke-
lig et smukt og dybt Forhold mellem dem,
det kan man ogsaa see at hans Arbeider fra
den Tid. Det er underligt at han ikke skriver
mere.
lig et smukt og dybt Forhold mellem dem,
det kan man ogsaa see at hans Arbeider fra
den Tid. Det er underligt at han ikke skriver
mere.
men jeg tror der er en dybere Grund hos Straamand,
og hans Kone skal være en fortræffelig Dame, som
nok vil holde ham oppe.
og hans Kone skal være en fortræffelig Dame, som
nok vil holde ham oppe.
Fru Halm
.See saa, hvis Herrerne nu er færdige –
Fladland
.
(sagte til Sofie.)
Jeg kommer strax.
og Fladland; Svanhild er bleven tilbage
inde i Huset.)
HIS: 26
(Alle gaar mod Baggrunden undtagen Falk
og Fladland; Svanhild er bleven tilbage
inde i Huset.)
2den Scene.
Falk og Fladland.
Falk
.Hør du!
Fladland
.Hvad nu?
Falk
.Hvad i Guds Navn er det for en Forandring
som er foregaaet med dig?
som er foregaaet med dig?
Fladland
.
(smilende.)
Synes du da jeg er saa forandret?
.HIS: 27
FalkJa, i de sidste Dage; jeg kjender dig knapt i-
gjen. Du er glad og lystig for Morgen til Kveld;
har Du brudt med Theologien.
gjen. Du er glad og lystig for Morgen til Kveld;
har Du brudt med Theologien.
Fladland
.Falk
.Med Sofie?
Fladmark
.Ja, naturligvis! Det er nu tre Dage siden,
Dig hvilken Lykke –! Jeg er ganske som et nyt
Menneske; jeg har faaet Tanker og Ideer, som
jeg aldrig før vidste af. Jeg er bleven bedre,
jeg holder inderligere af Gud
for ikke at gjøre det ondt.
1.utg: [9]v
men Ingen veed det. O, dersom Du kunde tænke
Dig hvilken Lykke –! Jeg er ganske som et nyt
Menneske; jeg har faaet Tanker og Ideer, som
jeg aldrig før vidste af. Jeg er bleven bedre,
jeg holder inderligere af Gud
HU: 261
og Verden; seer
HIS: 28
jeg et Kryb paa Veien, saa træder jeg tilside
for ikke at gjøre det ondt.
Flad{m}land
.Aa, det gaar nok; jeg er ikke ræd for Nogenting.
F{l}alk
.Og Fremtiden?
Flad{m}land
.Den tænker jeg ikke paa! ˹Jeg lever bare for Guds deilige Dag som skinner omkring mig˺ Derfor var jeg ogsaa
saa glad i din Vise. En prægtig Vise! Skaal
og Tak for den.
saa glad i din Vise. En prægtig Vise! Skaal
og Tak for den.
Fladland
.N
Nei naturligviis. (gaar i Baggrunden.)
Nei naturligviis. (gaar i Baggrunden.)
Falk. Svanhild (kommer ud fra
Huset.)
Huset.)
Falk
(seer efter ham.)
Han behøver ikke nogen Sorg for at fylde Li-
vet ud, han hjælper sig med en Forlovelse.
Han var bleven saa varm og saa glad, saa
frisk og sund; – og jeg! Aa jeg er en Nar! Jeg
er en forskruet, syglig sygelig, overspændt affek-
teret Karl! Hei, din Pedant, hvad bilder du
dig ind; hvad er det for et stort Indhold i
dig som skal fyldes ud, hvad er det da for
etKald du har faaet siden du forlanger
at Vorherre skal sætte sig i ˹særlig˺ Aktivitet for din
Skyld.
vet ud, han hjælper sig med en Forlovelse.
Han var bleven saa varm og saa glad, saa
frisk og sund; – og jeg! Aa jeg er en Nar! Jeg
er en forskruet, syglig sygelig, overspændt affek-
teret Karl! Hei, din Pedant, hvad bilder du
dig ind; hvad er det for et stort Indhold i
dig som skal fyldes ud, hvad er det da for
et
Kald du har faaet siden du forlanger
at Vorherre skal sætte sig i ˹særlig˺ Aktivitet for din
Skyld.
Svanhild
.Hvad er det De taler om?
Svanhild
.Saa høflig er De aldrig mod mig.
Falk
.Nei, men De fortjener det heller ikke saa godt
som jeg.
som jeg.
Svanhild
.Det kan vel saa være, men –
Jo jo, De fortjener det; eller rettere, De fortjener
Noget som er tusinde Gange bedre.
Noget som er tusinde Gange bedre.
Svanhild
.Sig mig, hvorfor er De altid anderledes mod
mig naar vi er alene, end naar vi er sam-
men med Andre?
mig naar vi er alene, end naar vi er sam-
men med Andre?
Falk
.Er jeg det?
.HIS: 31
SvanhildJa, bestandig.
For Fremtiden skal jeg ikke være det; ræk mig
saa Haanden og lad os være Venner.
saa Haanden og lad os være Venner.
Svanhild
.Nei det vil jeg ikke, for jeg er vred paa Dem
for Noget fra igaar.
for Noget fra igaar.
Falk
.Fra igaar? Hvem vil tænke paa igaar.
Svanhild
.Det var noget Stygt, som De foretog Dem.
De slog en Stær ihjel nede i Hæggetræet.
De slog en Stær ihjel nede i Hæggetræet.
Falk
.Og det saa De?
Svanhild
.Ja oppe fra Vinduet. Den sad og sang der-
nede{,}. {d}De laa og hørte paa, og da den holdt op
ventede De en Stund, saa tog De en Sten og –
nede{,}. {d}De laa og hørte paa, og da den holdt op
ventede De en Stund, saa tog De en Sten og –
Falk
.Det er ganske sandt. Gud ved hvor den Stær
kom hver Dag, for det var altid den sam-
me, jeg kjendte den igjen paa en hvid
Fjær i Halen.
Stær
HIS: 32
er kommen fra saa tidligt paa Aaret; den
kom hver Dag, for det var altid den sam-
me, jeg kjendte den igjen paa en hvid
Fjær i Halen.
Falk
.Aa hvad. Den havde sunget alt hvad den vid-
ste, og hvad den sang, det formede sig i mig
til et Digt; Digtet skal jeg skrive iaften,
det skal komme ud blandt Mængden;tør-
hænde det kan gjøre et Hjerte glad og frit
for en Stund; {s<...> }og skeer det, hvad har da
slig en ganske almindelig Stær at leve for
længere. Det er mere end dertimes de Fleste
af dens Lige; og tilmed slig en, som ovenikjøbet
havdei Lyde.
ste, og hvad den sang, det formede sig i mig
til et Digt; Digtet skal jeg skrive iaften,
det skal komme ud blandt Mængden;
tør-
hænde det kan gjøre et Hjerte glad og frit
for en Stund; {s<...> }og skeer det, hvad har da
slig en ganske almindelig Stær at leve for
længere. Det er mere end der
times de Fleste
af dens Lige; og tilmed slig en, som ovenikjøbet
havde
i Lyde.Svanhild
.En Lyde!?
.HIS: 33
FalkJa, den hvide Fjær i Halen.
Svanhild
.Jeg tror at De igrunden er et ondt Menneske.
Aa, hvor kan De tale saa. Tænk nu ikke mere
paa den Ting. See her har jeg noget til
Dem˹.˺ , det er
paa den Ting. See her har jeg noget til
Dem˹.˺ , det er
Falk
.Deres Familiekrønike. – Nei nei da – det er Vøl-
sungasaga. Der kan De læse om den rette
Svanhild; det har De jo saa stor Lyst til sagde
De igaar. Hun var en Kongedatter og en herlig
Kvinde; men der var noget raaddent ved de so-
ciale Forholde der i Landet; naa ja, det er der
andetsteds med; man indretter sig saa fortviv-
let gjennem Slægt til Slægt atNemesis fra og
til maa ud og skaffe lidt Ligevægt tilveie.
Forstaar De mig?
Vøl-
sungasaga. Der kan De læse om den rette
Svanhild; det har De jo saa stor Lyst til sagde
De igaar. Hun var en Kongedatter og en herlig
Kvinde; men der var noget raaddent ved de so-
ciale Forholde der i Landet; naa ja, det er der
andetsteds med; man indretter sig saa fortviv-
let gjennem Slægt til Slægt at
Nemesis fra og
til maa ud og skaffe lidt Ligevægt tilveie.
Forstaar De mig?
.HIS: 34
SvanhildNei.
Falk
.Seer De, naar der saaledes gjennem lange Tider er
gjort Brud paa den menneskelige Orden, naar
det saaledes følger at Forholdene at der stiftes
Ægteskaber uden Kjærlighed, og Kjærligheden
ikke kan nære sig uden gjennemForbrydel-
ser, saa maa nu og da etOffer falde for
at forsone de vrede Guddomme. Og til Offer
maa Slægten give det Bedste den har. Saaledes
gik det med den ægte Svanhild;der var skeet
slap
godt; hun var uskyldig og blevrevet sønder
af fire Heste. Det er omtrent hvad man kalder
Fatum.
gjort Brud paa den menneskelige Orden, naar
det saaledes følger at Forholdene at der stiftes
Ægteskaber uden Kjærlighed, og Kjærligheden
ikke kan nære sig uden gjennem
Forbrydel-
ser, saa maa nu og da et
Offer falde for
at forsone de vrede Guddomme. Og til Offer
maa Slægten give det Bedste den har. Saaledes
gik det med den ægte Svanhild;
der var skeet
1.utg: [12]v
stygge Ting i hendes Slægt; de som bedrev det slap
godt; hun var uskyldig og blev
revet sønder
af fire Heste. Det er omtrent hvad man kalder
Fatum.Svanhild
.Revet sønder –
Falk
.Kan De nu forstaa hvorfor jeg finder det
som rummer i sig {et}Begrebet af Offring for
TidensBrøde. – Og dog, og det er det værste, –
Detør komme til at bære Deres Navn med Rette.
HIS: 35
saa latterligt at De har faaet dette Navn
som rummer i sig {et}Begrebet af Offring for
Tidens
Brøde. – Og dog, og det er det værste, –
De
tør komme til at bære Deres Navn med Rette.Svanhild
.Jeg forstaar ikke hvad De mener.
Falk
.Hvor meget er der ikke i Dem som maa ryk-
kes op med Rod før Verden kan bruge Dem.
De fire Heste maa sent eller tidligt ud for at gjø-
re Tjeneste; Svanhild,
trædes under Fødder, stampes paa, knuses under
Hovene, og naar saa Verden har hende som
en formløs Lerklump, saa kan den agere Kunst-
ner; Hei, saa skal den ud med Modellerkniven,
saa skaber den hende om i sit Billede ligesom
Vorherre gjorde, sætter e{n}t smuktFodstykke under,
og saa passer hun til Dekorationen,til Kostumet,
i Balsalen, i Ægteskabet i Hverdagslivet, og
hvor det skal være!
kes op med Rod før Verden kan bruge Dem.
De fire Heste maa sent eller tidligt ud for at gjø-
re Tjeneste; Svanhild,
HU: 264
som hun nu er, maa
trædes under Fødder, stampes paa, knuses under
Hovene, og naar saa Verden har hende som
en formløs Lerklump, saa kan den agere Kunst-
ner; Hei, saa skal den ud med Modellerkniven,
saa skaber den hende om i sit Billede ligesom
Vorherre gjorde, sætter e{n}t smukt
Fodstykke under,
og saa passer hun til Dekorationen,
til Kostumet,
i Balsalen, i Ægteskabet i Hverdagslivet, og
hvor det skal være!
.HIS: 36
SvanhildFalk, Falk! Hvad er det! De gjør mig bange!
Falk
.Svanhild
.Opoffre mig, o Gud, hvad skulde De kunne bruge
big til?
big til?
Falk
.Dem!
Svanhild
.Ja, – ˹De˺ som staar saa høit over mig.
Falk
.Svanhild
.De tror jeg vil forandre mig saa meget?
Svanhild
.Bogvæsen?
Svanhild
.Nu er De igjen saa underlig, næsten bitter.
Falk
.Den Tone kommer D jeg bedst af med.
Svanhild
.Falk
.Svanhild
.Og naar {d}De saa kunde mig udenad?
Falk
.Svanhild
(tier.)
Falk
.Svanhild
(tier som før.)
Falk
.Hvad der spørges om, er om et Offer for mig,
et Offer, fuldstændigt fra Deres Side; at { <...> }som Stæren
at synge dem tom og fylde mig med Ind-
holdet, og naar jeg er færdig med Dem ˹ naar jeg kan {d}Dem ˺ – Alt
forbi, – ingen Vinter bagefter – saa skilles vi –
et Offer, fuldstændigt fra Deres Side; at { <...> }som Stæren
at synge dem tom og fylde mig med Ind-
holdet, og naar jeg er færdig med Dem ˹ naar jeg kan {d}Dem ˺ – Alt
forbi, – ingen Vinter bagefter – saa skilles vi –
HIS: 40
Svanhild – svar mig for Gud, har De Mod?Svanhild
(efter et Øiebliks Pause)
Nei!
De Forrige. Fru Halm, Guldstad, Pasop,
Frøken Lærke, Johan, Fladland og Sofie –
kommer fra Baggrunden.
Frøken Lærke, Johan, Fladland og Sofie –
kommer fra Baggrunden.
Falk
.Det tror jeg ikke; det hører jo ikke til Tiden.
.HIS: 41
PasopMen det er jo ikke sagt at han følger med Tiden.
Falk
.Ja isaafald kan han jo hellerikke høre til Oppositionen.
Fladland
(sagte til Falk, idet han nærmer sig med Sofie.)
Maa jeg forestille dig –
Falk
.Jeg ved ikke hvad du mener.
Fladland
.Aa du behøver ikke at forstille dig; det er med
Sofies Tilladelse at jeg – –
Sofies Tilladelse at jeg – –
.HIS: 42
FalkOg det kan du gjøre uden al Nødvendig-
hed?
hed?
Fladland
.
Hvilket.
Falk
.Trække Trediemand ind i det som I to skul-
de eie helt og holdent alene.
de eie helt og holdent alene.
Fladland
.Falk
.Nei, nei; gjør ikke det! Det vil I angre. Er det
da ikke velsignet godt saaledes som det er?
da ikke velsignet godt saaledes som det er?
Sofie
.Jo det er det jeg ogsaa siger; men Fladland –
.HIS: 43
FladlandFal{
<...>
}k
.Aa, min Ven – du skjønner ikke paa – –
Desuden kan jeg ikke fordrage at denne
Grosserer idelig er om hende – – Gud ved
hvad Hensigter han egentlig kan have –
Grosserer idelig er om hende – – Gud ved
hvad Hensigter han egentlig kan have –
Falk
.Guldstad? Tror du at han – –?
Sofie
.Aa, det er bare Indbildning –
Nei, det er paa ingen Maade Indbildning. Det er
jo ikke længere siden end nu nylig nede i Haven!
Da jeg kom derned var han om dig med alle-
slags Komplimenter. Og din Moder har han og-
saa været særdeles opmærksom mod i den sid-
ste Tid.
jo ikke længere siden end nu nylig nede i Haven!
Da jeg kom derned var han om dig med alle-
slags Komplimenter. Og din Moder har han og-
saa været særdeles opmærksom mod i den sid-
ste Tid.
.HIS: 44
FalkFladland
.Naa ja da, indtil videre, men ikke længe –
min gode velsignede Sofie – hm – Frøken Lærke
seer paa os – (de fjerner sig hver for sig.)
min gode velsignede Sofie – hm – Frøken Lærke
seer paa os – (de fjerner sig hver for sig.)
Falk
.Guldstad
(slaar ham paa Skuldren)
Naa, Hr Forfatter, staar man her og spekulerer paa
et nyt Digt?
et nyt Digt?
